Vi blev alle tre studenter i sommers og er nu klar til at udforske verdenen ! Derfor tager vi til Den Lutherske Brødrekirke i Garoua, Cameroun. Vi er udsendt i 4 mdr. af AIT (Afrika In Touch) og skal undervise i engelsk på en skole og viderudvikle et gadedrenge projekt.

onsdag den 16. marts 2011

Fulfuldei

I søndags, 06.02, var vi til fulfuldei gudstjeneste. Det har vi været engang før sammen med drengene. Efter gudstjenesten i søndags tog Ibrahim, Osmanou og Jacob (tre af gadedrengene) os med til sang med de unge fulfuldeier. Først sad vi sammenklemt i et lille lokale. Alt for mange mennesker. Derefter gik vi nogle kilometer, for i stedet at mødes hjemme hos en af dem. Vi sang tre sange. Det var ikke så svært at synge med, da mange af deres sange bare er gentagelser. Inden vi gik hjem blev Sara bedt om at bede højt, det klarede hun rigtig godt. Det var hyggeligt at møde de unge fulfuldeier.

Løbeture

Noget der har overrasket er, at vi har mulighed for at motionere. Vi har flere gange været med Elia og nogle af drengene ude at løbe. Det foregår ved at løbe baner rundt om en fodboldbane af sand – det er ret hårdt at løbe i. Men vi nyder lidt sved på panden og alle udstrækningsøvelserne bagefter. Vi har fået en del kommentarer om at vi løber. Der bliver vidst snakket om at det er lidt specielt, de siger til os at de er overraskede over at vi løber fordi vi er hvide men det handler vidst mest om at vi er piger…

Gospel koncert

Den 13.02 var vi inviteret til gospelkoncert af Ousmaïl – Elias storbror. Koret fra hans kirke skulle synge i en kirke sammen med et andet kor. Da vi kom derud, hilste vi på kirkens præst. Inden vi skulle ind og se koncerten, blev vi inviteret på majsgrød og kødsovs. Det smagte godt.
Koncerten gik i gang. Det var nogle rigtig gode rytmer. Publikum dansede og korene dansede. En fra koret fik også os til at danse. Vi kunne ikke danse lige så godt som dem, men vi forsøgte og det var rigtig sjovt.

En laaang gudstjeneste

Søndag den 20.02 tog vi med kirkepræsidenten til en gudstjeneste et sted i byen. Der skulle være en speciel ceremoni, men vi blev faktisk ikke klar over hvorfor. Gudstjenesten var på mange måder som de øvrige. Med en masse sang og en prædiken. Derudover var der ”åben mikrofon”. Den var åben meget længe. Mange mennesker havde noget på hjertet, og de ville udtrykke deres taknemmelighed over kirkepræsidentens besøg. Kirkepræsidenten er den øverste kirkelige repræsentant inden for den lutherske brødrekirke i Cameroun. En meget betydningsfuld mand. Gudstjenesten tog fem timer. Det var virkelig land tid at sidde stille og svede. Heldigvis var det endnu en af de gange, hvor vi blev behandlet som kendte; vi fik serveret vand, saftevand og coca cola under gudstjenesten (vi var de eneste, der var så heldige at få sodavand). Efter gudstjenesten blevet vi bedt om at være med på alle de billeder, der skulle tages af de fine mænd. Efter det sagde præsidenten ”you are free to go”. Vi gik med hans kone, men blev stoppet af en masse mennesker, der sagde vi komme tilbage og spise med dem. Der var stillet et stort buffetbord op med masse af lækre, afrikanske, friturestegte retter. Vi turde ikke, at tage særlig meget, men fandt ud af, at alle andre havde fyldt deres tallerkner op med et bjerg af mad. Det burde vi også have gjort, for det var faktisk rigtig lækkert.

College

Uge efter uge er vi mødt op til timerne på college. Det var svært og frustrerende, at være med i timerne, fordi eleverne ikke forstod de tekster de læste. Der blev heller ikke gjort nogen videre anstrengelser for, at de skulle kunne forstå dem. Nu har vi fået større del i undervisningen. Vi har lagt vægt på, at eleverne skal forstå teksterne, så de lettere kan arbejde videre med tilhørende opgaver. Derfor går størstedelen af timerne med at oversætte. Det ene klasse har lettere ved det end den anden, men de skal nok komme efter det. Forrige time var en god oplevelse, fordi vi – efter megen oversættelse – kunne se eleverne lave opgaverne uden vores hjælp. Det var rigtig fedt at se dem gøre disse fremskridt.

Aktiviteter

Vi har haft gang i en del aktiviteter. Torsdag for to uger siden legede vi stoledans med drengene om aften. Det var rigtig sjovt. Drengene er vilde med vores musik og dansede livligt rundt om stolene. Der var kamp om stolene! Der var ingen, der ville ryge ud.
Tirsdag i sidste uge lavede vi samarbejdsøvelser med drengene. Vi startede ud med en leg, hvor de skulle samarbejde om, at have det rette antal fødder, hænder, numser, knæer og hoveder på gulvet. De var kreative til løse denne opgave. De bevægede sig ud i alle mulige skøre skulpturer for at løse opgave.
Bagefter legede vi kluddermor. Det var sjovt. Vi blev viklet super meget ind i hinanden, og man kom ikke til at fryse. Det tog også en del tid for Pierre at vikle os ud igen.
I dag, 08.02, har vi leget ballondans med drengene og det var rigtig sjovt. Vi spillede musik, men alle dansede glade omkring. Nogle af drengene var ved, at lære os at danse som dem. Det gik nogenlunde.
Øvrige aktiviteter: Hver tirsdag tager vi og drengene til fulfuldei-ungdomsmøde. Alle drengene kan fulfuldei, og det er rigtig godt, hvis de bliver mere aktiv i kirkelige sammenhænge. To af drengene er kommet med i koret og har fået nogle venner der.
Om torsdagen få vi besøg af en evangelist, der kommer og taler for/med drengene. Drengene er aktive og gode til at række hånden op og få sagt noget. De virker også interesseret i det, der sker.

Skole

Vores skole har endnu ikke fået noget navn. Drengene har selv været lidt kreative og givet den for skellige navne: ”le bon Samaritain”(den barmhjertige samaritaner), École Danmark…
Det går godt med undervisningen af drengene. Vi underviser dem nu i matematik og fransk.
I fransktimen lære vi drengene at stave. Vi har ikke det store ordforråd på fransk, men det rækker til undervisningen. Det skyldes at flere af dem kan ikke stave, og enkelte er ikke selv gode til fransk. De sidstnævnte taler fulfuldei. Derfor lære vi dem at stave til, hverdagsgloser og ord vi har brugt til bogstaverne i alfabetet.
I matematik laver vi forsat plusopgaver. Nogle har haft lettere ved det end andre. Niveauet mellem drengene er ret stort, men de forsøger.
I dag har vi kigget nærmere på 100, 10 og 1. Julianne kæmpede bravt med at forklare dem det på lidt gebrokkent fransk. Det gik rigtig godt. Til sidst fik vi dog Elia til at opsummere og forklare. Det synes at være vellykket, og vi kunne gå fra timen med god samvittighed.